Eniro Danmark ansætter ny direktør
Eniro Danmark A/S har fundet sin nye administrerende direktør. Allan Jakobsen kommer til Eniro fra Nets og har mere end to årtiers erfaring med topledelse fra bl.a TDC, Unwire, Dan Net/MACH og andre tele-, software- og finansvirksomheder. Allan Jakobsen erstatter Stefan Kercza, der selv har rekrutteret sin afløser, efter han i december blev udnævnt til koncernchef i Eniro.
”Jeg er meget glad for at kunne give ansvaret for vores danske datterselskab videre til Allan, der kommer med en stærk baggrund inden for ledelse og forretningsudvikling, og som samtidig har en personlighed og ledelsesstil, der til fulde lever op til Eniros værdier. Med Allan i spidsen er jeg overbevist om, at Eniro Danmark kan fortsætte de seneste års stabile udvikling med fokus på profitabel vækst og daglig eksekvering, som har gjort os i stand til at erobre markedsandele på et digitalt annoncemarked i vækst,” siger Stefan Kercza, koncernchef i Eniro.