Styrket samarbejde mellem ungdomsklubberne
EJBY: For at styrke samarbejdet og kendskabet klubberne imellem, har Køge Kommune afsat midler, til at afholde arrangementer mellem ungdomsklubberne i kommunen.
I 2014 startede samarbejdet mellem Ejby, Borup og Højelse UK hvor vi fik besøgt hinandens ungdomsklubber ved forskellige arrangementer.
Samarbejdet på tværs af klubberne er forsat i 2015, hvor Ejby UK var vært for et kæmpe fællesarrangement i juni måned med over 160 deltagende unge mennesker fra de nærtliggende byer.
Onsdag i sidste uge var Ejby UK igen vært for et endnu større fællesarrangement for klubberne i mellem.
Der var mulighed for at prøve MEGA Bordfodbold, BungeeFodbold, SegBoards og Laser Action samtidig med at en pandekagevogn sørget for at de unge mennesker ikke sultede under vejs.
280 unge mennesker deltog i dette fantastiske arrangement, som understreger det forbedret og styrket samarbejde, som vi har opbygget over de sidste par år.
- Vi er utrolig glade og stolte over det kæmpe fremmøde til vores fælles UK arrangement. At vi ude i Ejby kan samle 280 unge mennesker, er vi meget stolte af. Personalegruppen har igennem de sidste mange år opbygget en fantastiske tradition omkring ungdomsklubben i Ejby. Vi er i gennemsnit omkring 50-60 fremmødte hver åbningsaften. Når vi så afholder disse store fællesarrangementer, så er opbakningen helt kanon, og ungerne ser frem til aftenen uger forinden, og snakker om det ugerne efter. Det er fantastisk at være en del af, siger Rasmus Bendtsen fra Ejby Ungdomsklub.
pm