Designerstole stjålet fra landejendom
Camilla Marie Jespersen
Den 16. november kl 16.20 fik politiet en anmeldelse om et indbrud i en landejendom på Bostrup Skovvej i Vamdrup. Indbruddet er sket mellem kl. 09.00 og 15.00. Der er blevet brudt ind gennem stuen, hvor der er blevet stjålet Wegner-stole i modellen ”Butterfly” i sort træ og med sort læder. ”Hvis nogen bliver tilbudt sådanne stole, er vi naturligvis meget interesseret i at høre om det” fortæller Carsten Andersen, Vagthavende hos Kolding Lokalpoliti. Foruden stolene blev der stjålet en guldhalskæde og et sølvarmbånd af mærket Pandora. Politiet har ingen spor at gå efter.