Fortsæt til indhold

20 år i Lyngbakken

Arkiv
Arkiv

Bofællesskabet Lyngbakken, der er et bosted for voksne med forskellige handicap, fejrer 20 års jubilæum den 30. 0ktober 2015. På stedet findes 5 store lejligheder, som er gennemført kørestolsvenlige og består af en terrasse, en stor stue med skabskøkken, et rummeligt toilet og soveværelse. Desuden rummer bofællesskabet et stort fællesrum med køkken, hvor alle beboerne skiftes til at lave varm mad med skiftevis hjælp af de fire pædagoger, der tilhører Hjemmevejlederteamet i Roskilde Kommune. Endelig findes et praktisk bryggers, hvor alle beboerne vasker tøj på deres hjemmedag. Den bliver også brugt til indkøb, byture og lign. med pædagogerne. Bofællesskabet startede, da en gruppe forældre henvendte sig til daværende borgmester, Henrik Christiansen. Det var et af de første af sin art i Roskilde. Jubilæet er allerede blevet markeret med anskaffelsen af en 8 meter høj flagstang med vimpel, som alle beboere har været med til at betale fra deres fælleskasse. Så nu glæder alle sig til at hejse det stort flag, som bofællesskabet fik ved starten i 1995.