Åbent hus i Ejby Forsamlingshus
Mandag den 9. november, kl. 19.00–21.00
UDSTILLING: Ejby Forsamlingshus, der er 110 år gammelt, forsøger at forny sig ved at fortælle og vise nye historier. Igennem alle årene har forsamlingshuset været samlingssted for aktiviteter og underholdning enten privat eller ved åbne arrangementer. Der er sket mange ting med huset de seneste år.
Nu er Ejby forsamlingshus vist blevet eneste forsamlingshus i hele landet, hvor lokalområdet beskrives med mange historiske fotos (fotostater), og hvor lokale kunstnere i billeder fortolker og beskriver områdets natur og særlige lokalisationer.
Nu er der så atter et åbent arrangement, hvor forsamlingshuset fremviser den udvidede billedsamling af lokale motiver og nye akvareller af lokal kunstner. Det nyeste på væggene er:
1. ”Dagliglivet i St. Ladager omkring familien på Sommergården” en serie på 11 private billeder 2. ”Ejby-motiver”. 4 akvareller af Karin Hornuff.
Gense desuden billederne af Birgit Bjerkén, Ole Andersen og Niels Christiansen samt fotostaterne i Forhallen.
Til en lille hyggestund er der musikalsk underholdning ved Jan (guitar) og Belinda (vokal). Forsamlingshuset står for en lille forfriskning.
Kan du ikke komme mandag er det muligt at bese Ejby Forsamlingshuset hver onsdag formiddag, men da er der selvfølgelig ikke hyggemusik.
pm