Fortsæt til indhold

Tre varevogne stjålet fra Maler-Svend

Arkiv
Arkiv

KØGE: Politiet modtog torsdag morgen kl. 06.10 en anmeldelse fra firmaet Maler-Svend på Falkevej 30 A i Køge omkring et indbrud, der var foregået i tidsrummet fra onsdag eftermiddag kl. 16.00 til torsdag morgen kl. 06.00.
Gerningsmændene har fået adgang til værkstedet via et vindue på firmaets skurvogn, som bliver anvendt som midlertidig kontor.
Fra adressen er stjålet tre varevogne: En Ford Transit connect med registreringsnummer AN 64617. En Ford Transit Courier med registreringsnummer AR79463. Denne vogn blev senere fundet på Gl. Køge Landevej/Hvidovre) 3. En Renault med indregistreringsnummer AP60365.
Kendetegn på de tre biler: Hvide, Stort loge med firmanavn Maler-Svend. Under logoet er der 2 røde streger.
Politiet hører gerne fra personer der kan have bemærket noget mistænkeligt i ovennævnte tidsrum eller set en af de to endnu ikke fundne biler. Ring 114.
pm