Tyvene gik efter villaerne
Arkiv
Politiet i Kolding registrerede i går indbrud tre forskellige steder.
I Vester Nebel gik det ud over en landejendom på Egtvedvej. Her knuste indbrudstyvene en rude, hvorefter de stak af fra stedet med en lampe.
I Christiansfeld var den også gal. På Gillesager brød tyve ind i en villa ved at bryde en terrassedør op. Det skete i tidsrummet mellem klokken 16.45 og 19.30. Her valgte tyvene at stjæle deodoranter og lysestager.
Sluttelig ramte indbruddene en villa på Fjordvej imellem klokken 17.55 og 20.30. Her blev en rude knust, hvorefter gerningsmændene stak af med lamper, oplyser lokalpolitiet i Kolding.