Legat til engagerede medarbejdere
Anette Bonde
Birte og Peter Jensens Fond har uddelt fire legater. Modtagerne er medarbejdere på de virksomheder, hvori Peter Jensen har haft sit virke.
Der er tale om legater a 20.000 kroner, og de blev uddelt på Peter Jensens 81-års fødselsdag 19. juni.
De fire modtagere er museumsformidler Helle Ingerslev Kristensen, Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, rengøringsformand Jane Heiborg Johansen, Den Gamle By, afdelingsleder Gitte Pedersen, Aktieselskabet Carl Christensen, samt lukkeansvarlig Mariusz Jaroslaw Rygiel, ligeledes Aktieselskabet Carl Christensen.
Legaterne uddeles til medarbejdere, der har udvist et særligt engagement og ydet en særlig indsats såvel fagligt som kollegialt. Næste uddeling af legater vil foregå juni 2016.