Ny skoleleder indsat på Sct. Nicolai Skole
Arkiv
KØGE: Ved et arrangement på Sct. Nicolai Skole mandag morgen blev Søren Oxholm indsat som skolens nye leder.
Skolechef Søren Thorborg bød ham velkommen, og skolens souschef, Lotte Wiese Nowack, fortalte, at hun og Søren Oxholm allerede har mødtes før sommerferien og taget hul på deres samarbejde i forhold til planlægningen af det nye skoleår.
Søren Oxholm kommer fra Nordskolen i Odsherred Kommune. Han er 37 år og bor med kæreste og barn på Amager.
Han stammer oprindelig fra Sønderjylland. Før sin læreruddannelse har han studeret sociologi på Københavns Universitet. Han har også været elitetræner i fodbold i Akademisk Boldklub.