Køge tabte til Team Sydhavsøerne
HÅNDBOLD: Som ventet kom Køge Håndbolds 1. Divisionshold i herrehåndbold på en vaskelig opgave da det fredag aften gik løs mod Team Sydhavsøerne i Maribo.
Hjemmeholdet vandt 24-18 efter 9-4 føring ved pausen.
Det var som man kan se af pausestillingen specielt i første halvleg at Køge havde vanskeligt ved at overliste Team Sydhavsøernes forsvar.
Køge kom ellers godt fra start og bragte sig foran 1-0, hvilket holdt sig frem til det 4. minut før hjemmeholdet fik hul på bylden.
Herefter var der aldrig spænding om udfaldet.
Mads Vejby Hansen blev Køges topscorer med 4 mål. Brian Ankersen, Jacob Bønnelykke og Frederik Nielsen scorede hver 3, Michael Bo Hansen og Frederik Jensen hver 2, Nicklas Rasmussen 1 mål.
Køges næste opgave er lørdag den 5. december kl. 17.00, hvor holdet i Ravnsborghallen i Køge møder Odder Håndbold der er placeret som nummer fire i 1. Division.
pm