Fortsæt til indhold

Den særlige SønderjyskE dna

Der findes et særligt fighter-gen i SønderjyskE Elitesport. Både på spillepladserne og på chefgangene

Arkiv
Peter Rasmussen

Hvis man er langt bagud på point i den danske fodbold-superliga, og alligevel når at redde sig til sidst. Så har man lavet en “SønderjyskE”.
I sportens verden er der stor respekt for den hårdtarbejdende del af fodboldfamilien. Et familiemedlem, der næsten aldrig får noget foræret, men som må kæmpe sig til alt. Og at det måske slet ikke er så usundt at kæmpe kan man aflæse af regnskaberne. De seneste fire regnskaber har været trykt med sorte tal - og det seneste var det sorteste nogensinde,
Sønderjysk Elitesport A/S - eller SønderjyskE, som det hedder i daglig tale - blev skabt i 2004. Visionære erhvervsfolk og politikere havde tænkt idéerne og målene var mange. Gennem professionelt og målrettet arbejde skulle det sikres at Sønderjylland er repræsenteret i den bedste række indenfor tre idrætsgrene - fodbold, håndbold og ishockey - to af disse, fodbold og ishockey, har tilhuse i Haderslev kommune. Dette for markedsføre landsdelen bedre, for at give sønderjyderne noget at stå sammen og - og være stolt af - ligesom det også rummer en lang række erhvervsmæssige muligheder med sport på topniveau. Muligheder som jævnlig TV markedsføring, netwærk i sportsgrenenes erhvervsklubber og egentlig samhandel. Det sidste sker igennem selskabet SUSAM, der arbejder med fællesindkøb af varer og ydelser.
Samlet set skulle SønderjyskE gøre det mere interessant at bosætte sig i grænselandet. Uanset om man er eftertragtet arbejdskraft eller virksomhed.

Stor succes - også økonomisk

Man kan købe sig til megen succes i sportens verden, og der findes utallige eksempler på hvor galt det kan gå. Derfor stod det allerede fra begyndelsen klart, at SønderjyskE ikke kunne blive en succes på én dag.
Intet blev foretaget før der var penge til det, og der var ellers nok at gå i gang med i det sønderjyske. Ishockeyholdet var rimeligt med i den gode ende af tabellen, fodboldholdet røg ud og ind af superligaen og håndbolden spillede i sekundære rækker. Hertril kom at alle sønderjyske sportsfaciliteter var langt fra topklasse.
I dag udgør Sydbank Park en flot superligahjemmebane for fodboldholdet, ligesom ishockeyholdet spiller i Danmarks absolut bedste arena. Herrehåndbolden har fået Skansen og en ny superhal er på vej i Aabenraa. Siden holdet blev lyseblåt har ishockeyholdet været dansk mester seks gange og deltager i Champions Leauge. Fodboldholdet var millimeter fra en plads i pokalfinalen og håndboldholdene klarer sig flot. En stor del af denne succes er endda skabt i voldsomme modgangstider. Finanskrisen har kostet mange sportsvirksomheder livet.

Direktør Klaus B. Rasmussen

Et plus på 16 millioner

Det gav lidt af et drøn i den danske sportverden da det seneste SønderjyskE regnskab blev sendt på gaden. Den lyseblå koncern, der er mest kendt for ikke at jonglere med millioner, præsenterede et plus på 16 millioner kroner. Heraf var Ca. den ene million tjent på erhvervssamarbejdet, og i dette samarbejde ligger langt den største fortjeneste jo hos de virksomheder, der er en del af samarbejdet.
“Vi er sat i verden for at markedsføre vores dejlige landsdel, og det har vi gjort med masser af sportslige højdepunkter. Vi glæder os over at flere end 200.000 syd og sønderjyder har besøgt vore spillesteder i den forgangne sæson, og håber på endnu bedre tal nu hvor de fleste spillesteder i topklasse,” siger SønderjyskE-direktør, Klaus B. Rasmussen.