Fortsæt til indhold

Sofia fra Sydals er i Masterchef-finalen

Arkiv
Mikkel Hansen

11-årige Sofia fra Sydals har netop kvalificeret sig til finalen i TV3's populære madprogram, Masterchef Junior.
"Jeg er helt oppe at køre. Det er det vildeste. Jeg havde slet ikke regnet med at komme i finalen. Som jeg sagde til mor inden det første program: Jeg er stolt af bare at være med," fortæller Sofia til Lokalavisen.
I programmet, der blev vist onsdag aften var deltagerne blandt andet en tur i Zoo, hvor der skulle laves mad til gæster og fodres løver.
I slutningen blev de fire deltagere reduceret til tre, der nu skal kæmpe om sejren i programmet.

Finale torsdag aften

"Jeg meldte mig til programmet, fordi det lød sjovt. Jeg har altid godt kunne lide at lave mad, og jeg laver tit mad derhjemme," fortæller Sofia.
Programmerne er optaget på forhånd, så finalen er faktisk allerede afgjort, men Sofia vil ikke afsløre noget:
"Min mund er lukket," griner hun.
Hvordan det går Sofia i finalen, kan du se på TV3 torsdag aften kl. 19.00.
Du kan læse mere om Sofia i næste uges udgave af Lokalavisen Sønderborg.