Fortsæt til indhold

“GRO” er på ret kurs!

Tre udenlandske tunneleksperter på serviceeftersyn, - og status lige nu:

Arkiv
Arkiv

- Eksempelvis havde de forslag til, hvordan vi kan skåne tunnelmaskinen GROs tænder bedst muligt, sådan at antallet af tandeftersyn måske kan reduceres, siger Eva Arler, som er projektleder på det store kloakprojekt.

Nyt “gebis” til Gro

Tunnelmaskinen Gro har den seneste måned boret sig vej gennem “Hvidovredalen”, som ligger i området under Bendstrupvej. I dalen er der ikke kalk, men mere porøs jord med mange store sten og meget grundvand. En kompliceret tur, som nu er vel overstået, men samtidig tog hårdt på Gro’s tænder. - Gro er kommet fint igennem området, men på grund de store sten, hun skulle tygge sig igennem, var der behov for et “tandlægebesøg” inden, vi var helt igennem. Vi måtte faktisk udskifte alle hendes “tænder", bemærker Eva Arler.

Status for projektet:

Asminderødvej/Gl. Køge Landevej: Der sker ikke noget på pladsen. Man venter på Gro, der ankommer inden jul. Tibberupvej: Arbejdet med den nye kloakledning i Tibberupvej er genoptaget., - forventes færdigt omkring udgangen af november. Sydkærsvej/Risbjerggårds Allé: Byggepladsen på Sydkærsvej HOFOR’s hovedbyggeplads de næste knap to år. Man er i gang med at bore ned til Gl. Køge Landevej. Det tager resten af 2015. I starten af 2016 sættes kurs mod skakten på Sønderkær, her forventes ankomst i slutningen af 2016. - Mens vi tunnelerer, dvs på hverdage kl. 7-18 frem til foråret 2017, kommer der 8-10 lastbiler om dagen, nogle med nye rør og andre, der skal køre det opborede jord væk. Det betyder, at der vil være en del tung trafik omkring byggepladsen. Vi vil gerne opfordre folk til at være opmærksomme og passe på sig selv og hinanden, ligesom vi selvfølgelig indskærper over for chaufførerne, at de skal kigge sig godt for. Vi har omlagt stien inde fra Vigerslevparken, så gående og cyklister kommer ud lidt længere væk fra byggepladsen. Det øger sikkerheden, understreger Eva Arler. - Undervejs i hele processen vil entreprenøren sørge for, at der rundt om pladsen fejes og ryddes op. Desuden er støjafskærmningen blevet forbedret. Arbejdstiden vil under hele arbejdet være hverdage mellem 7 og 18. Mindre ikke støjende arbejder, som “tandlægebesøg” nede i tunnelboremaskinen kan dog forekomme uden for denne arbejdstid. I.G. Smiths Allé/Ulfborgvej: Arbejdet med og i skakten er færdigt, men pga. arbejde i Vigerslev Allé skal man bruge tunnelen og dermed dækslet på I. G. Smiths Allé som nødudgang fra Vigerslev Allé. Det betyder, at halvdelen af vejbanen er spærret. Vejbanen benyttes altså af bilister i begge kørselsretninger. Opsat skiltning angiver, hvilken kørselsretning, der har forkørselsret. Men kør forsigt på stedet. Når hele tunnelen er færdig kommer man igen for at slutte det eksisterende system til den nye tunnelledning. Dette arbejde forventes at vare 14 dage og foregå i foråret 2017. Næsborgvej: Her er det konstateret, at en regnvandsledning i Næsborgvej var i meget dårlig stand, hvorfor den skal repareres. Det sker ved såkaldt strømpeforing, som er en opgravningsfri renoveringsmetode. For at komme ned til ledningen er man dog nødt til først at sætte en ny brønd, dette sker i løbet af november 2015. Næsborgvej er af hensyn til trafiksikkerhed fortsat spærret helt for gennemkørsel på midten af vejen ved adgangsskakten. Dette er indtil videre besluttet af Hvidovre Kommunes vejmyndighed, som også opsætter og vedligeholder den fremtidige afspærring. Vigerslev Allé: Der er nu gravet et stort hul til tilslutningsbygværket, hvor man skal tilslutte den eksisterende spildevandskloak til tunnelledningen. Man går nu i gang med betonarbejdet. Arbejdet forventes færdigt ved udgangen af 2015. Mens der arbejdes er trafikken lagt om udenom arbejdsstedet, hvilket gør adgangsforholdene til Næsborgvej lidt besværlige, men der vil altid være åben i et spor således biler kan komme ind og ud fra Næsborgvej.