Fortsæt til indhold

Lommetyve vendte tilbage og blev snuppet

Arkiv
Arkiv

En 28-årig kvinde og en 38-årig mand blev i går anholdt ved Rema 1000 i Hedensted.
Det skete, da personalet genkendte de to personer, som de to der på et tidligere tidspunkt havde stjålet en pung fra en jakke i butikken.
Herefter blev politiet tilkaldt, og de to personer blev anholdt.
De bliver fremstillet i Retten i Kolding lørdag formiddag med henblik på varetægtsfængsling, da de formentlig har flere tyverier på samvittigheden. De to er udenlandske statsborgere, oplyser Sydøstjyllands Politi, som dog ikke vil fortælle, hvor de er fra.