Fortsæt til indhold

Politiet efterforsker flere spor

Arkiv
Jacob Hove

Den 34-årige Hediga Morad fra Vejle er fortsat som sunket i jorden.
Kvinden, der blev efterlyst af Sydøstjyllands Politi den 22. oktober, er nu forsvundet på 5. uge.
Hediga Morad, der er af syrisk oprindelse, rejste med tog fra Vejle den 9. oktober. Hun tog til Vordingborg, hvor hun afleverede sine to børn til deres far og hendes eksmand, som bor der.
Ifølge eksmanden blev hun og sov. Dagen efter, mens han var ude at handle, forsvandt hun.
Til ekstrabladet.dk siger Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi:
"Næste formiddag tog han ud for at handle, og da han kom tilbage, var hun væk. Børnene var hjemme hos moderen, og de har forklaret, at hun sagde, at hun skulle over til en veninde. Det var lidt over middag. Siden har ingen set hende."
Carsten Thostrup siger videre:
"Det er dybt bekymrende, at hun har afleveret sine børn og ikke er set siden, men vi har ikke lagt os fast på en teori og efterforsker i flere spor.
Hediga Morad beskrives som kvinde, 34 år, 168 cm. høj, slank af bygning med langt hår.
Sydøstjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.