Fortsæt til indhold

Mød Store Bagedyst-Tobias på Avedøre Bibliotek

Arkiv
Arkiv

Søndag kl. 14 inviterer Avedøre Bibliotek indenfor til en hyggelig eftermiddag i selskab med Tobias Hamann–Pedersen.

Tobias blev landskendt, da han som 26-årig vandt ”Den store bagedyst 2014” og efterfølgende fik sit eget tv-program ”Tobias på kageeventyr". Programmerne bragte ham til Skotland, Ungarn, Tyrkiet og Portugal, hvor naturen og folket i de pågældende lande inspirerede ham til at komponere nye opskrifter.
Lige nu er Tobias aktuel med sin nye kogebog ”Klassisk Tobias,” der udkommer i november og ikke mindst med to kommende juleprogrammer på DR.

Tobias kommer til Avedøre og fortæller ud fra emnet ”Kager fra Danmark og andre lande.”
Arrangementet er et led i bibliotekets novembertema: ”Mad og minder”, der sætter særligt fokus på ”yndlingsopskrifter”.

Arrangementet varer 1 time og koster 30 kr. Billetter kan købes gennem billetlugen.dk.