Køges basketherrer stormer videre
Arkiv
BASKETBALL: Køge Basketball Klub fortsætter de gode takter i 1. Division for herrer.
Torsdag aften spillede holdet sæsonens sjette kamp - hvor det i Køgehallen gik løs mod Virum BK.
Køge sikrede sig to nye points med en sejr på 91-79, og dermed har køgenserne sat trumf på og vist, at holdet igen i denne sæson virkelig mener det alvorligt i kampen om førstepladsen i landets næstbedste række.
Køge har 10 points for 6 kampe - og spiller sin næste kamp lørdag den 14. november kl. 16.00 i Køgehallen mod Amager BK.
pm