Fortsæt til indhold

Fandt 40 kg dynamit

Syd- og Sønderjyllands Politi gjorde et skræmmende fund på en erhvervsvirksomhed i Kollund

Arkiv
pra

Syd- og Sønderjyllands Politi rekvirerede mandag Hærens Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) til at fjerne 40 kilo dynamit.
Politiet havde fået et tip om, at en nu afdød tidligere lejer af et sommerhus ved Kollund muligvis havde gravet dynamit ned ved huset. Manden havde i sin tid tilladelse til at eje sprængstoffer i forbindelse med erhvervsvirksomhed.
Politiets specialhunde, der er trænede i at finde blandt andet sprængstoffer, blev sat ind på grunden, og de fandt ganske rigtigt også frem til den nedgravede kasse.
EOD fjernede kassen og indholdet og tog det med til Søgaardlejren, hvor det blev sprængt af flere omgange.