Fortsæt til indhold

Avedøre tager til Tyrkiet

Til marts skal DS-holdet på seks-dages træningslejr

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Vi er rimelig fortrøstningsfulde, fortæller træner Jan Christensen. - Vi er klar på at kigge opad i tabellen og målet er at placere os i den del af feltet, hvor det er sjovest at befinde sig. Ni har netop været gennem hele spillertruppen med samtaler, og det står klart, at der vil være spillere fra sidste sæsons trup, der vil forlade os. Til gengæld ved vi også, at der vil være spillere, der enten kommer tilbage eller vælger os som deres nye klub... - Vi har gennem et par sæsoner ikke haft træningslejr, men det rådes der bod på i 2016, hvor vi i marts måned er på en seks-dages træningslejr i Tyrkiet. Vi spiller en til to træningskampe, men målet for træningslejren er primært at styrke sammenholdet og det sociale liv samt bruge masser af tid på træningsbanen, hvor vi skal arbejde med mange tekniske detaljer og faste situationer... - Spillerne skal selv bidrage med noget økonomi, og det har de sagt ja til, og nu glæder vi os bare til foråret...