Hele Hvidovres juleshow
Teater Vestvolden byder igen i år på spændende Julevarieté - tre torsdage i december
- Vi sørger for den helt rigtige julestemning med masser af små underholdende indslag serveret i en uformel og afslappet stemning, hvor det handler om at få en skæg og underholdende aften. Ved julevarietéen kan man opleve enten Sebastian Dorset eller Sanne Søndergaard, når de lægger salen ned med deres stand-up-show. Undervejs vil europas bedste lommetyv stjæle al din opmærksomhed, danmarks hotteste pole dancer vise tricks på en stang, ingen troede mulige og det improviserede bingo-show sørger for banko til alle. Aftenen afsluttes med frivillig hygge i baren, hvor der også er mulighed for at tage sig en svingom eller en enkelt godnatøl eller to og ønske hinanden god jul. - Så tag kollegerne, vennerne eller familien med under armen og kom til Julevarieté på Teater Vestvolden - Årets juleshow for alle i Hvidovre, slutter teaterlederen. Man kan komme til Julevarieté tre torsdage i december den 3., 10, og 17. december kl. 18.30. Billeter og yderligere information kan fås hos Teater Vestvolden, Høvedstensvej, på tlf. 70 20 20 96 eller på post@teatervestvolden.dk.