Fortsæt til indhold

STRIP-krig på amatørscenen!

Spændende premiere på Gerz Feigenberg-dramatik på fredag

Arkiv
Arkiv

Det siger Simone Bille fra Hvidovre Amatørscene, der på fredag den 6. november kl. 20.00 har premiere på forestillingen “Strip(krig)” på scenen på Byvej 56, hvor man i øvrigt spiller frem til den 17. november. “Strip” er en komedie og et syrebad til og om de rige og lækre, vi tror, vi har købt os retten til at være i al evighed. En forestilling, hvor grænserne mellem fiktion og virkelighed kan være svære at finde. Supermodellen Loni skal på sit allersidste fotoshoot inden hun siger farvel til modellivet og gifter sig med sin forlovede Pablo. Det eneste problem er, at Pablo er en illusion…. - I “STRIP(krig)” stiller vi skarpt på de illusioner, vi mennesker ind i mellem skaber, for at få virkeligheden til at passe til vores selvbillede, siger den debuterende instruktør Simone Nøhr Bille. - I et kaos af sprut, håb, drømme, sex, fantasier, kærlighed, venskab, overflade og luksus får vi et kig ind i det liv, Loni og hendes crew lever. Det hele eskalerer, da fotografen Dippers fødselsdagsgave - en stripper - kommer ind i billedet. Her fra tager det hele virkelig fart, og Loni tvinges til at se virkeligheden i øjnene. - Hvidovre Amatørscene er en teaterforeningen drevet af frivillige voksne i alle aldre, tilføjer Simoe Bille. - Vi er godt gammeldags teatertossede og har kastet os frygtløst over alt lige fra Shakespeare og Moliére til Andreas Garfield og Thomas Vinterberg. I foråret 2015 fejrede vi 60 års jubilæum. Spilledage: 6., 8., 9., 14., 15. og 17. november, hverdage kl. 20, lørdage og søndage kl. 16. Billetpris: 70 kr. (35 kr. for studerende og pensionister). Billetbestilling: hvasnet.dk eller via billettelefon 22 35 43 53 (i tidsrummet 17-21).