Fuld knallertkører væltede på Gl. Vardevej
En 62-årig mand kom søndag aften galt af sted
Louise Ritter
En 62-årig mand havde søndag aften fået lidt rigeligt at drikke - i hvert fald for meget til samtidig at styre sin knallert. Manden kom kørende ad Gl. Vardevej kort efter midnat, da han 100 meter før krydset ved Parkvej tilsyneladende væltede uden grund.
Ved politiets ankomst til stedet viste manden sig altså at være alkoholpåvirket ligesom han i øvrigt også kørte knallert, mens han var frakendt førerretten, hvilket fik ordensmagten til at konfiskere hans knallert.
Manden blev kørt på sygehuset efter uheldet, oplyser politiet.