Fortsæt til indhold

Mange indbrud i Kolding

Arkiv
Jacob Hove

Der har været flere indbrud i Kolding i løbet af fredagen og natten til lørdag.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der i tidsrummet fredag 15.30 til 19.40 har været indbrud i en villa på Fjordvej, hvor der blev stjålet to PH-lamper.
Fredag fra 8.30 til 20 har der været indbrud på Ravnsbjerg, hvor vinduet til et børneværelse er blevet opbrudt og tre bærbare computere, to HTC-telefoner og en iPad er blevet stjålet.
Fra 16.30 til 20.16 gik det ud over en villa på Rugmarken, hvor en kældervindue blev opbrudt. Indenfor blev der stjålet en Playstation, to bærbare computere, parfume, smykker og et dameur.
Endelig var der igen på Fjordvej lidt over midnat indbrud i en villa, hvor der blevet stjålet en stol til en værdi af 60.000 kroner, oplyser Sydøstjyllands Politi.