Fortsæt til indhold

Unge piger på massivt tyvetogt i Kolding Storcenter

Arkiv
Af Camilla Marie Jespersen

En 14-årig pige fra Billum og en 16-årig pige fra Lunderskov var torsdag taget på massivt tyvetogt i Kolding Storcenter.
Sidst på eftermiddagen blev de dog fældet i deres ugerning og taget for i alt ti butikstyverier.
Det var centervagten, der kl. 15.47 fældede de to piger i at stjæle tøj.
Politiet blev tilkaldt og et nærmere tasketjek afslørede, at pigerne havde stjålet varer for en samlet værdi af 11.500 kroner fra ti forskellige butikker.
Butikstyverierne gik ud over Vero Moda, H&M, Neye, Trend, Søstrene Grene, Matas, Deichmann, Glitter, The Body Shop og Tiger.