Kvinde befamlet ved Køge Vandrehjem
KØGE: Onsdag aften kl. 21.20 modtog politiet en henvendelse fra en 23-årig kvinde, som befandt sig ved Køge Vandrehjem på Vamdrupvej i Køge, hvortil hun havde bestilt noget mad til levering kl. ca. 21.00.
Da en bil ankom til stedet på det aftalte tidspunkt, kontaktede hun føreren, som steg ud af bilen og krammede anmelderen.
Da hun spurgte efter maden, tilbød manden anmelderen et lift for at hente maden.
Kvinden afslog, hvorefter manden tog fat i kvindens arm i et forsøg på at få hende med ind i bilen.
Manden kørte fra stedet i sin bil, efter anmelderen havde fået sig revet fri fra mandens greb.
Anmelderen gav følgende beskrivelse af manden: ikke etnisk dansk af udseende, 40-50 år, 170-175 cm høj, sort kort hår med "måne". Han talte dansk med accent. Han var kørende i sort bil - ukendt bilmærke og nummerplade.
Politiet forsøger nu at finde ud af, hvad mandens ærinde har været på stedet.
pm