Sur kunde i Waves
GREVE: En butik i Waves, Over Bølgen i Greve oplevede i går, torsdag at have en endog meget sur kunde.
Kl. 16.14 kontaktede vagterne i Waves politiet på grund af problemer med at bortvise en mand, der var sur over en butik i centret. Manden havde lavet et papskilt med sin mening om butikken. Politiet kørte til stedet og fik bortvist en 56-årig mand fra Greve.
Kl. 18.27 kontaktede vagterne igen politiet, fordi manden var vendt tilbage og nu havde lagt sig på gulvet i den butik, som han var utilfreds med.
Politiet anholdt nu manden og sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af hans adfærd.
Han blev dog løsladt efter nogle timers ophold hos politiet, men han kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
pm