Fortsæt til indhold

Syge træer fældes langs Skyttehusvejen

Arkiv
Jacob Hove

Vejle Kommune beskærer og fælder gamle træer langs Skyttehusvejen i næste uge.
I en pressemeddelelse oplyser kommunen, at det finder sted i ugen op til, at vejen alligevel skal lukkes på grund af arbejde med en vandforsyningsledning.
Kommunen fører løbende tilsyn med træernes tilstand langs de offentlige veje. Da der står mange gamle træer langs skovvejene, er det nødvendigt med en særlig og hyppig indsats her. Kommunen er nødt til at handle resolut i forhold til risikoen for stormfald og tab af store grene. Efter den seneste gennemgang af træernes tilstand må mange store og gamle træer på strækningen desværre enten beskæres eller fældes.
Vejen lukkes derfor i uge 48 af hensyn til arbejdet med træerne og i ugerne efter på grund af arbejde med en vandledning, som Trefor står for.
LÆS OGSÅ: Vejles første Disc Golf-bane åbner