SønderjyskE slutter året uden point
Ringkøbing Håndbold tog begge point med hjem fra Aabenraa
SønderjyskE's håndbolddamer fik ingen liga-point i 2015.
Det stod klart, da holdet onsdag aften tabte 21-26 på hjemmebane til Ringkøbing Håndbold i årets sidste spillerunde.
SønderjyskE kom ellers fint fra start og kom foran 2-0. De to hold fulgtes ad gennem hele første halveg, som endte 9-10 i gæsternes favør.
Efter pausen havde hjemmeholdet svært ved at følge med, og Ringkøbing kunne køre en sikker sejr hjem.
"I anden havleg begynder vi at lave mange individuelle fejl. Vi er bedst, når vi spiller sammen," sagde SønderjyskE's Yasmin Sieljacks efter kampen til klubbens hjemmeside.
Med nederlaget er SønderjyskE stadig på sidstepladsen uden point efter 10 kampe. Der er nu 6 point op til København Håndbold og HC Odense.