Fortsæt til indhold

Konkurrencestyrelsen støtter danseskoler og fitnesscentre

AKTUEL KOMMENTAR af Tommy Havdrup: - Endelig sejr efter 21 års kamp for retfærdighed

Arkiv
Arkiv

Endvidere er der fritagelse fra den Koda/Gramex afgift, som alle danseskoler må betale for brug af musik. Dette har i de seneste 40 år bevirket at 300 danseskoler er blevet til kun 74. Resten er gået konkurs med mange menneskeskæbner til følge. Der har været et væld af danseskoler i Danmark i mere end 100 år, inden vi er blevet næsten udslettet af en urimelig statslig- og kommunal konkurrenceforvridning, i det som vi kalder “verdens bedste land”. Jeg har allerede i 1994 og 2002 som talsmand for danseskolerne klaget til Konkurrencerådet, som det hed dengang og begge gange har de givet mig ret i min klage, men først denne gang i 2015 går Styrelsen virkelig helhjertet ind i sagen for at få stoppet denne ulige konkurrence. Konkurrencestyrelsen har nemlig nu den 5. november endelig frigivet deres rapport, som siger at der sker forvridning af konkurrencen, og Styrelsen sender derfor nu en ny skriftlig vejledning til alle landets 98 kommuner om, hvordan de skal forholde sig, og Styrelsen vil endvidere afholde informationsmøder med samtlige landets 98 kommuner, hvor man vil vejlede kommunerne, så de bliver opmærksomme på ikke at forvride konkurrencen overfor fitness og danseundervisning. Landets fitnesscentre er nemlig koblet på klagesagen, fordi de er utilfredse med, at der gives offentlig støtte til 126 fitnessforeninger landet over, samt at mange kommuner giver stor konkurrenceforvridende støtte til kommunale motionscentre. Det er Copenhagen Business, som har iværksat en meget grundig undersøgelse for Styrelsen For landets danseskoler er Styrelsens indgriben nok det absolut ultimative bedste resultat, vi kan nå, eftersom det er utopi at tro, at vi kan få Folketinget til at ændre Folkeoplysningsloven, så der slet ikke må gives støtte til danseundervisning i foreninger og klubber, herunder gymnastikforeninger. Vi må derfor betragte beslutningen fra Konkurrencestyrelsen som det tætteste, vi kan komme på en sejr. Jeg er derfor meget glad for Styrelsens afgørelse, og faktisk også temmelig stolt og lettet over, at jeg efter 21 års håbløs kamp som talsmand for De Danske Danseskoler (DDD), endelig har nået et positivt resultat. Vort og Styrelsens store problem er, at Konkurrencestyrelsen ikke kan gribe direkte ind, når det er Staten, der driver konkurrenceforvridning, og mine 21 års kamp med medlemmerne af Folketinget har ikke ført andet med sig end en stor forståelse for danseskolerne problemer fra stort set alle partierne. Vi vil klamre os til den kendsgerning at Folkeoplysningsloven er i modstrid med konkurrenceloven i denne sag. Mit forsøg på at trække staten i retten - for være skyld i danseskolernes mange konkurser - blev frarådet af vor advokat, da erfaringen siger, at det er utrolig dyrt og tidskrævende at vinde en sag mod staten, og min klage til EU blev afvist af EU, fordi forvridningen af konkurrencen i Danmark ikke var landegrænse-overskridende. Men nu er der endelig lys forude... lad igen de danske danseskoler vokse sig store, så undervisningen til gavn for danseglade børn og voksne bliver givet der, hvor de professionelle danselærere med en dansefaglig og pædagogisk uddannelse underviser.