Fortsæt til indhold

En erindringsmaskine taler ud

Arkiv
Arkiv

En luskefis kommer forbi, når forfatter Jens Blendstrup gæster Randers i november

Det bliver helt sikkert festligt og uhøjtideligt, når Jens Blendstrup gæster Skt. Andreas Kirke tirsdag 24. november klokken 19. Den spændende forfatter vil tage os tilbage i tiden og med hjem til Blåmunkevej og hjem hos de dårlige kammerater, dengang dårlige kammerater var til.
Der vil være risiko for et godt grin på udsatte sæder, og undervejs vil forfatteren indvie os i sandheder og løgn og latin, ligesom der er masser af plads til spørgsmål.
Jens Blendstrup vil især tale om Luskefisfortællinger; Gud taler ud og hans nye bog Slagterkoner og bagerenker.
Arrangementet er et samarbejde mellem Randers Bibliotek og Skt. Andreas Kirke. Billetterne kan købes på randersbib.dk eller ved henvendelse til Bysekretariatet, Flyvervej 5.