Fortsæt til indhold

- Jeg vælger altid den hårde vej...

En opvækst i Avedøre bør ikke afholde en fra at have store ambitioner for fremtiden. Det mener Omar Khwaja på 21 år. For ti måneder siden åbnede han en telebutik i indre København, og han har store drømme

Arkiv
Af Julie Stougaard

Omar træder et øjeblik væk fra fotografen, der er i gang med at tage portrætbilleder til artiklen. Omar ser venligt på de spanske turister, der er faret vild, og forklarer dem selvsikkert retningen til Larsbjørnsstræde på perfekt engelsk. Vi befinder os i Valkendorfsgade ude foran Omars telebutik Phonelab. Han og en forretningspartner åbnede for ti måneder siden butikken, og Omar har allerede fem ansatte under sig. Det har krævet masser af hårdt arbejde fra Omars hånd at nå dertil på så kort tid, men den unge Hvidovre-fyr har store ambitioner for fremtiden, og det betyder, at han må knokle. - Det sker nogle gange, at jeg arbejder til kl. 4-5 om natten. Så tager jeg et par timers søvn her i forretningen, og så står jeg op og arbejder videre. Jeg har egentligt ikke noget imod det, for jeg kan godt lide at arbejde, forklarer Omar. Han har måttet lære alt om at drive forretning fra bunden. Lige fra hvordan man tager sig af det administrative arbejde, til hvordan man reparerer en iPhone, som er det, størstedelen af arbejdet i forretningen består af. I dag har han reparatører til at klare reparationerne, men Omar tager sig af alt andet. Og den unge mand er perfektionist og overlader intet til tilfældighederne. - Jeg vælger altid den hårde vej. Tingene skal gøres ordentligt, siger Omar med et smil.

Man er nødt til at kæmpe

Han født og opvokset i Danmark, men hans forældre er fra Afghanistan. De har boet i Danmark de sidste 30 år, og meget af Omars familie er også kommet til Danmark og har bosat sig i Avedøre. Omar synes, at han har haft en god opvækst, men han er samtidig meget bevidst om, at man er nødt til at kæmpe for det, hvis man gerne vil have en fremtid, der indebærer mere end et liv i Avedøre. For ifølge Omar har man som andengenerationsindvandrer i Avedøre nogle udfordringer, andre ikke har. - Først om fremmest skal du træffe et valg om, hvilken vej du vil gå med dit liv. Avedøre er et hårdt miljø at vokse op i, især hvis man ikke ved, hvilken vej man vil. Allerede i folkeskolen skulle jeg vælge mellem to forskellige grupper venner. Den ene gruppe var dem, der gik op i skolen, og den anden var dem fra Avedøre, som var de seje at hænge ud med, altså dem, der lavede ballade, siger Omar og tilføjer: - Jeg har været heldig. Mine forældre har altid været der for mig, og jeg har aldrig manglet noget. Men de har haft svært ved at hjælpe mig med lektierne, som var på dansk, og dengang var der ikke noget, der hed lektiecafé. Så det krævede hårdt arbejde, hvis man ville klare sig godt i skolen. Og det ville Omar. Faktisk ville han ikke bare være god, han ville være den bedste. - Jeg har altid villet være den bedste til alt. Ingen måtte være bedre end mig. På et tidspunkt var jeg i skolen kommet så langt foran de andre i klassen, at jeg begyndte at slappe mere af, og så begyndte de andre pludselig at hale ind på mig. Der indså jeg, at der ikke var tid til at slappe af, hvis jeg ville være den bedste, og sådan tænker jeg stadig, forklarer Omar. Der er da heller ikke meget tid til afslapning i Omars liv. Ved siden af en arbejdsuge, der nok ville tage pusten fra de fleste, studerer han IT og engelsk på Syddansk Universitet.

Drømmene er store

Hans motivation er drømmen om at blive en succes og kunne gøre sine forældre stolte. - En af mine største drømme er at kunne sørge for, at mine forældre ikke behøver at arbejde. Jeg ville gerne kunne købe et hus til dem og sørge for, at de bare kan slappe af og nyde livet. Det skylder jeg dem. Det har ikke været nemt for dem at komme til Danmark som ufaglærte og skulle forsørge deres børn. Og de har altid givet mig det bedste, siger Omar. Hans forældre har været noget bekymrede over hans butiksdrøm og ikke mindst over hans arbejdsiver, som ind i mellem betyder, at han ikke kommer hjem og sover. - De prøvede i starten at tale mig fra at arbejde så meget. De har været bekymrede for mig, men nu virker det til, at de har accepteret, at jeg brænder for min butik. Nu er de ved at forstå, at jeg har gang i noget stort. Hans telefon ringer, og han kigger på den. - Det er min mor, siger han med et skævt smil. - Hun ringer hele tiden for at sikre sig, at jeg har det godt.

Ambitionerne er vigtigere end penge

En af Omars helt store ambitioner er at gøre forretningen til en landsdækkende kæde. Og han er godt på vej. Allerede nu arbejder han og forretningspartneren på at få endnu en butik til januar. Og det, der skal kendetegne deres forretninger er, at man som kunde får en kvalitetsoplevelse. - Jeg går meget op i, at folk skal have en rigtig god service. Folk er i dag meget knyttet til deres mobiler, og derfor skal man vise respekt, når folk afleverer dem til reparation. Folk skal føle sig trygge ved at overlade dem til os. Samtidig skal vi være effektive, og derfor er vores mål altid at reparere telefonen inden for en time, siger Omar. Selvom han lægger al sin tid i forretningen, har der endnu ikke været råd til, at han har kunnet skrive sit eget navn på lønsedlen. Forretningens omsætning går blandt andet til varer, løn til de ansatte og husleje. - Men det er ok. Jeg har nogle ambitioner, som er vigtigere end penge. Penge er ikke min motivation, det er målet om at blive en succes. Jeg vil gøre noget forretningsmæssigt, som ikke er set før. Og i min verden er penge ikke nødvendigvis en del af at være en succes, siger Omar og tilføjer med et smil, at han dog drømmer om at kunne købe en lamborghini, når han er 23.