Motorcyklist kvæstet i sammenstød med gummiged
Arkiv
RØNNEDE: En 69-årig mand fra Faxe blev torsdag morgen alvorligt kvæstet, da han som fører af en motorcykel kørte sammen med en gummiged.
Uheldet skete kl. 8.57 ved det vejarbejde, der er i gang på Faxevej lige uden for Rønnede.
Den ene vejbane er spærret, og trafikken styres af en lysregulering.
Den 69-årige kom kørende for grønt, da en gummiged vendte ved vejarbejdet, og den 69-årige kørte ind i gummigeden.
Den 69-årige blev fløjet med ambulancehelikopter til rigshospitalet til behandling for sine kvæstelser.
Hans tilstand er stabil, men kritisk. Føreren af gummigeden, en 22-årig mand fra Haslev, kom ikke noget til.
pm