79-årig kvinde udsat for tricktyveri på Køge Station
KØGE: En 79-årig kvinde fra Fakse kontaktede onsdag eftermiddag, kort før kl. 14.00, politiet og anmeldte at hun kl. ca. 13.00 ventede på toget på perron 2 på Køge station.
Hun blev her kontaktet af to fremmede mænd, der spurgte om togafgange i retning mod Næstved.
Efter at have vejledt mændene steg den 79-årige ombord i sit eget tog og bemærkede, at hendes taske var blevet stjålet fra hendes rullevogn.
Hun mistænkte de to mænd for at have stjålet den, og de blev beskrevet som person A Ikke etnisk dansker af udseende, 18-22 år, 175-180 cm høj. Almindelig kropsbygning, korthåret. Han talte dansk og var Iført en mørk hættetrøje og cowboybukser.
Person B blev beskrevet som ikke etnisk dansker af udseende, 18-22 år, 175-180 cm høj. Almindelig kropsbygning. Korthåret. Han talte dansk. Han var iført mørk hættetrøje og cowboybukser.
Politiet ledte efter mændene i området, men fandt dem ikke.
Lokalpolitiet i Køge hører meget gerne fra personer, der har bemærket A og B i området ved stationen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
pm