Fortsæt til indhold

Lotte Rod på gaden i Aabenraa

Arkiv
Arkiv

Mange danskere er usikre på, hvad de skal stemme den 3. december. Især de unge og kvinderne er i tvivl. Det forsøger folketingsmedlem Lotte Rod at rette op på ved at svare på aabenraaernes spørgsmål.
"Jeg møder mange mennesker, som synes, politikerne på fjernsyn beskylder hinanden for meget til, at de kan finde ud af, hvad der er op og ned. Derfor står jeg lige her, hvor folk kan spørge om hvad som helst," siger Lotte Rod med en stak flyers i hånden på Mutter Stalboms Plads.

I går har hun været i Sønderborg og Haderslev for at fortælle om folkeafstemningen på et gymnasium, en busstation og i gågaden.

Og mange vil godt lige spørge om noget, de ikke har helt tjek på.

"De fleste har hørt om, hvor vigtigt er ja er for, at politiet har de bedste muligheder for at optrevle international kriminalitet. Men vi stemmer også om mere hverdagsagtige ting for virksomhederne, såsom hvis en virksomhed i et af de andre lande bryder en aftale eller går konkurs. Vi kan gøre det lettere at være virksomhed," siger Lotte Rod.

"Det betyder særligt meget for os her i Sønderjylland, om det bliver ja eller nej. Hvis man stemmer nej, har det en pris for de virksomheder og familier, som går hen over grænsen," siger Lotte Rod.