Inklusionen er kommet langt i Køge

STATUS: Køges skoler var fredag samlet for at gøre status på inklusion og styrke kvaliteten.
Eleverne i Køges skoler skal opleve sig inkluderede, så de er aktive deltagere i både det sociale og det faglige fællesskab i deres klasse.
Børn og unge, der er inkluderede i en almen klasses fællesskab, har langt større sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse og et arbejde. Så det drejer sig både om den enkeltes livskvalitet og om samfundsøkonomi.
- Vi skal ikke inkludere for enhver pris, og nogle børn og unge er bedst tjent med et tilbud på en specialskole, siger skolechef Søren Thorborg.
- Men vi interesserer os meget for den midtergruppe, der kunne vippe begge veje. Hvordan kan vi blive dygtigere til vores arbejde og styrke de rammer, der gør, at flere børn og unge kan forblive i fællesskabet?
Det kræver de rette rammer for at inklusion lykkes. Spørgeskemaundersøgelser og interviews viser, at Køge er nået rigtigt langt med at etablere disse rammer.
For at blive endnu bedre til opgaven var skolelederne, skolepsykologerne, vejlederne og en række andre nøglepersoner fredag samlet til en temadag om bedre kvalitet.

Førende ekspert på besøg i Køge

En af landets førende fagpersoner på inklusionsområdet, psykologen Rasmus Alenkær, holdt på Køges temadag flere spændende oplæg og ledte forsamlingen igennem en række overvejelser om skolernes egen planlægning og metoder.
- Det glæder mig, at Køge Kommune ser ud til at være så progressive og har taget fat i en konkret teori og sagt, at det er dén måde, man gør det på, sagde Rasmus Alenkær efter temadagen.
- Mange kommuner har været lidt flagrende og derfor sakker de lidt bagud. Det lyder som om der i Køge er en målrettethed, som så afspejler sig i jeres gode resultater. Der har på temadagen været en rigtig god stemning. Jeg sporede en optimisme og en stemning af at tage arbejdshandskerne på, sagde Rasmus Alenkær.

Temadag skal løfte kvaliteten

Fra Skoleområdets side var dagens formål, at skolerne skulle få konkret viden og inspiration til at organisere, fastholde og evaluere målrettede indsatser fra start til slut.
Man skulle også udbygge de konkrete værktøjer til at kunne inddrage kolleger og medarbejdere, således at alle er inddraget i meningsfulde og fokuserede indsatser for at inkludere flest mulige elever i klassens fællesskab.
Køge kommune har jo gennem flere år arbejdet systematisk med at efteruddanne lærerne, pædagogerne og skolelederne. Desuden har hver skole fået en særligt uddannet inklusionsvejleder, fortæller Søren Thorborg.
- Og der er mit konkrete indtryk, at det er begyndt at fungere rigtigt godt på skolerne.
Systematik, efteruddannelse og prioritering af ressourcer ser også ud til at være årsagen til tingene er lykkedes på Køges skoler.
- På inklusionsområdet kunne jeg generelt godt tænke mig, at man fokusere på øget systematik og metodik og så en sammenhæng med strategi, siger Alenkær.
- Vi er nødt til at afskaffe den privatpraktiserende lærer og i større grad satse på et samarbejde. Hvis man gør det, bliver man hjulpet. Hvis man gør det andet, så fortsætter problemerne.

Lærerne er godt klædt på

To-trediedele af lærere og pædagoger oplevede, at de har de fornødne kompetencer og at ledelsen støtter dem i deres arbejde med inklusion.
Det var et af resultaterne i en spørgeskema¬undersøgelse, som Køge Kommune, Danmarks Lærerforening og BUPL i foråret gennemførte blandt skolernes ansatte. Godt halvdelen mente desuden, at inklusion fungerer godt på deres skole.
- Men dette siger jo også, at knapt halvdelen mener, at vi skal gøre det bedre, siger Søren Thorborg.
- Derfor har vi – i samarbejde med de faglige organisationer – gennemført nogle uddybende interviews med ansatte. Disse viste at der generelt er stor tilfredshed med samarbejdet med skolens inklusions-vejledere, psykologer og de forebyggende rådgivere, men pegede også på nogle områder, der kræver mere opmærksomhed.

Tidlig indsats og brug af ressourcepersoner

Køge Kommune vil sætte endnu mere fokus på, hvordan lærerne bruger de ressourcepersoner, der er til rådighed på skolen. Man vil også sætte fokus på, at de økonomiske ressourcer bruges målrettet og fleksibelt, så der løbende bliver taget stilling til justering af tiltag og midler.
Det fremgår af de gennemførte interviews, at når samarbejdet mellem nøglepersonerne på en skole fungerer godt, føler lærerne sig virkelig hjulpet og trygge ved indsatsen.
Den enkelte lærer skal spørge efter den hjælp, der er tidligt i stedet for at vente til det bliver for sent, det går ikke at lade tiden gå og vente på at et problem holde op.
- Det gør det ikke, siger Rasmus Alenkær. - Man skal forstå noget fundamentalt i at, dér hvor eleven er, det er - mere eller mindre - der, hvor elever skal blive. Og så må vi arbejde med tingene, så snart der begynder at dukke noget op.
Skolechef Søren Thorborg har været på besøg på alle skoler og talt om inklusion. Der har været fokus på skolernes udviklingsplaner med særligt fokus på evalueringsdelen.
- Vi skal løbende justere og holde fokus på dette område. Det går godt, men der er stadig meget, vi skal blive bedre til, slutter skolechef Søren Thorborg.
pm