Fortsæt til indhold

Endnu to anholdt i stribevis af indbrudssager

Arkiv
Natalie Stratigos

I fredags anholdt Sydøstjyllands Politi fem personer på baggrund af den seneste tids indbrud i Kolding-området. Natten til onsdag den 29. juli rykkede politiet ud på endnu en aktion. Politiassistent Mich Klausen fortæller, at man i nat har anholdt to personer. Den ene er en 17-årig mand, der har erkendt at have stået bag en del indbrud. Den 17-årige er løsladt igen.

Den anden er en 20-årig mand, der i dag skal fremstilles for grundlovsforhør og sigtes for indbruddene.

"Vi er rigtig godt tilfredse og håber, vi har fået slået hul på gruppen af folk, der har lavet mange indbrud i Kolding det seneste halve år," fortæller Mich Klausen.