Fortsæt til indhold

To gerningsmænd stjal cigaretter for 50.000 kroner

Arkiv
Af Jacob Hove

Onsdag aften omkring kl. 23.18 var der indbrud i Superbrugsen i Give. Vejle Lokalpoliti fortæller, at to gerningsmænd var involveret i tyveriet.
Den ene brød en dør op til lageret, mens den anden ventede i en bil. Der blev stjålet cigaretter til en værdi af ca. 50.000 kroner.
Politiet efterlyser i forbindelse med tyveriet de to gerningsmænd. De beskrives som:
A: 25-30 år, 185 cm høj, almindelig af bygning, iført blå hættetrøje med to hvider striber på ærmet og lyse cowboybukser
B: 185 cm høj, almindelig af bygning, iført hvid trøje og lyse bukser