Fortsæt til indhold

Badning frarådes ved Rebæk Strand og Fjordbadet

Arkiv
Arkiv

Det regnede en del i den forgangne weekend, og derfor fraråder Kolding Kommune i øjeblikket badning ved Rebæk Strand og Fjordbadet Lyshøj Allé.

I en pressemeddelelse skriver Kolding Kommune, at badning generelt altid frarådes ved de bynære strande i to til tre dage efter kraftige regnskyl. Det skyldes, at der ved kraftige regnskyl i nogle tilfælde kan ske overløb fra kloaker, som kan forurene vandet.

"Vi ved fra erfaring, at der kan opstå problemer med bakterier ved bynære strande i forbindelse med kraftig regn. Derfor har vi valgt her at gå med livrem og seler ved at fraråde badning," fortæller miljøsagsbehandler i Kolding Kommune Helle Würtz i pressemeddelelsen.

Mandag den 27. juli blev der rutinemæssigt tager vandprøver ved Rebæk og Fjordbadet Lyshøj Allé, og prøveresultaterne venter at være klar torsdag den 30. juli.

Hvis prøverne viser, at der er for mange E-coli eller enterokokker i vandet, vil der blive indført badeforbud de berørte steder.