Så hurtigt kan din opsparede ferieenergi forsvinde
Når mange danskere møder på arbejde efter ferien, er det med en forventning om, at den fornyede energi gør dem i stand til at yde en ekstraordinær indsats fra første dag
Men det er en farlig antagelse, som meget nemt fører til unødvendig stress og selvbebrejdelse, fortæller psykolog Helen Eriksen.
"Batterierne er opladet, så nu skal den have en ordentlig skalle, så jeg kan indhente alt det arbejde, der helt sikkert ligger og venter på mig."
Hører du til dem, der går med tanker om at omsætte din opsparede ferieenergi til arbejdsraseri fra første fløjt, så skal du passe bedre på dig selv:
"Når vi kommer tilbage fra sommerferien, forlanger mange af os selv, at vi fra første dag er i stand til at komme helt op i øverste gear og løbe endnu stærkere, end vi gjorde, før vi gik på ferie. På mange arbejdspladser er det også chefens og den kollektive forventning, at der skal fart på med det samme. Men fordi vi mentalt og psykisk stadigvæk befinder os i feriemode og kroppens indhold af stresshormoner ofte er kraftigt reduceret, så er vi slet ikke gearede til så brat en overgang," siger psykolog og foredragsholder Helen Eriksen.
Fra feriemode til selvbebrejdelse
Modsiger vi os alligevel kroppen og psykens signaler, og kaster vi os direkte ud i overarbejde og de mest krævende opgaver fra første øjeblik, kan det ifølge Helen Eriksen få konsekvenser:
"Mange vil opleve at blive langt mere udmattede og trætte, end de plejer. Og har man nu en forventning til sig selv om, at man skal nå en helt masse allerede første dag, så kan det føre til selvbebrejdelse og fortvivlelse. Ofte er det også derfor, at mange har så svært ved at overskue, at der nu er meget lang tid til juleferien," siger Helen Eriksen.
God start med fokus på trivsel
"Det er jo ikke sådan, at der skal gå lang tid, før hjulene igen skal dreje fuldt ud, men man må indstille sig på, at første uge er en trinvis optrapning. Kommer mange medarbejdere tilbage på samme tid, kan det være en fin øvelse i fællesskab at få prioriteret opgaverne, uddelegeret ansvar og vigtigst af alt at få italesat forventningsniveauet, så der ikke pludselig er fem 'hastere' hos én medarbejder," siger Helen Eriksen og fortsætter:
"Faktisk kan perioden efter sommerferien være et godt tidspunkt at sætte trivsel og gode arbejdsvaner på dagsordenen. For når man har været helt nede i gear og væk fra jobbet i en længere periode, er det ofte nemmere at sætte hverdagen i perspektiv. Måske har man indset, at nogle rutiner og fælles ritualer stresser meget mere, end de behøver. Og sådanne tanker kan være rigtig nyttige at få vendt med kolleger og chefer umiddelbart efter ferien, og inden hverdagen for alvor sætter ind."
Helen Eriksen anbefaler, at man på arbejdspladsen bruger tid på at finde ud af, hvordan man skaber en god overgang med en gradvis optrapning: