Fortsæt til indhold

Fanget med 200 gram skunk og en hakke

Arkiv
Natalie Stratigos

Natten til tirsdag blev politiet kaldt ud til Haderslevvej, hvor et ekskærestepar var kommet op at toppes. Manden, der er 39 år, blev bortvist fra stedet. Kort efter blev politiet dog endnu en gang kaldt ud til samme sted, da den 39-årige var dukket op hos sin 46-årige ekskæreste igen. Da politiet ville snakke med manden, forsøgte han at stikke af.
Da politiet fangede manden, opdagede man, at han kastede en hvid plastikpose fra sig. Den viste sig af indeholde hash, mere end 200 gram skunk samt en hakke med knive på. Manden blev derfor både sigtet for at være i besiddelse af stoffer og for overtrædelse af våbenloven.