Fortsæt til indhold

Populært at blive fadder i Hvidovre

I Hvidovre vælger flere og flere at blive ”faddere” for et barn gennem SOS Børnebyerne. Millioner af børn mangler dog stadig hjælp

Arkiv
Arkiv

Derfor er det glædeligt, når mange danskere vælgere at blive faddere for et barn, mener SOS Børnebyerne, der hjælper udsatte og forældreløse børn i 134 lande verden over. - Fadderne er med til at give børn en tryg barndom og et kærligt hjem. Intet er i mine øjne vigtigere for et lille barns opvækst. Vi er ekstremt taknemmelige for støtten, siger direktør i SOS Børnebyerne, Paula Guillet de Monthoux. - Fadderne giver hver måned et fast beløb til SOS-børnebyen, hvor fadderbarnet bor, og får samtidig lov at følge barnets udvikling gennem billeder og breve. Og ser man på udviklingen over tid, er der meget, der tyder på, at netop denne form for støtte er blevet populær. I løbet af det seneste år er antallet af faddere i Hvidovre steget med hele 6,4 procent, og på landsplan er der sket en fordobling siden 2004. Paula Guillet de Monthoux håber, at den gode udvikling vil vare længe endnu, for millioner af børn mangler stadig et hjem med muligheden for at blive elsket, komme i skole og få den støtte et hvert barn har brug for, fortæller hun.

Hjælper børn som Channa

To af de børn, der allerede har fået hjælp af fadderne er Channa og hendes søster fra Cambodja. De blev efterladt af deres mor, mens de var helt små. Formentlig, fordi moren var for fattig til at passe børnene og måtte rejse til udlandet for at finde arbejde. Men ingen ved helt præcist, hvorfor hun forlod de to små piger. En dag var hun simpelthen bare væk. Takket være støtten fra fadderne, har Channa og hendes søster i dag fået hjælp. De bor i SOS-børnebyen i Phnom Penh, hvor de har fået en SOS-mor og går i skole, så de kan lære at klare sig selv og bryde den onde cirkel. - Channas historie viser jo bare, at vi kan gøre noget, hvis vi vil. Det er så uendeligt vigtigt, at vi aldrig svigter børnene, siger Paula Guillet de Monthoux. Hun håber, at mange flere i Hvidovre og omegn vil melde sig som faddere. Det koster fem kroner om dagen, og man kan tilmelde sig på sosbornebyerne.dk eller ringe ind og tale med en medarbejder i organisationen. Udover indsatsen med fadderskaber har Hvidovre tidligere markeret sig med et flot resultat til SOS Børnebyernes landsindsamling.