Sommertur til Sverige
Kulturrådet byder på hyggelig tur til Skåne med besøg i bl.a. Citadellet
- Tag med på en spændende tur til Landskrona i Skåne med tog. Vi får en rundvisning i det gamle middelalder citadel, hvor der også er udstilling af svenske kunsthåndværkere, lyder det fra Kulturrådet. - Vi besøger også det lille, smukke japanskinspirerede kunstmuseum, som ligger i parken med de mange smukke skulpturer. - I museet går vi rundt med den lokale guide og ser på malerierne. Her har vi en pause til at købe en kop kaffe i den hyggelige café. De Rothanske havekolonier er noget helt for sig selv, her tager man en spadseretur og ser på de smukke haver og specielle huse. Frokost i en hyggelig restaurant på havnen, med udsigt til Hven, frokosten er for egen regning, men fås til rimelig pris. Kontaktperson fra Kulturrådet: Lisa Kjær. Tlf. 22 52 26 61, og billetter à 480 kr. + 20 kr. i billetgebyr købes på billetlugen.dk eller på bibliotekerne i Hvidovre. OBS billetsalget slutter den 15. august. Man mødes på Hovedbanegården under uret kl. 10.00.