Hoppede ud og smadrede ruder på bil
En 21-årig mand og sin kæreste fik en noget ubehagelig overraskelse onsdag aften
Arkiv
Flere personer hoppede ud af en bil og begyndte at smadre sideruderne på en bil, hvor en 21-årig mand sad sammen med sin kæreste.
Den noget ubehagelige oplevelse fandt sted onsdag aften klokken 21.33 på Hattingvej i Horsens, hvor den 21-årige mand og kæresten kom kørende mod Horsens.
Foran kæresteparret stoppede en sølvgrå bil, hvor flere mænd hoppede ud fra og begyndte at slå på kæresteparrets bil med køller og forsvandt efterfølgende fra stedet.
Det var den 21-årige mands mor, der anmeldte episoden til politiet. Da politiet senere snakkede med den 21-årige ønskede han ikke at anmelde noget.
Det oplyser Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.