Fortsat ræs på havnen
Arkiv
Henover sommeren har politiet fået flere anmeldelser om ræs nede på havnen i Horsens. I går klokken 23.26 kom der endnu en af samme art.
Denne gang blev der meldt om, at flere kørte ræs nede ved fiskefabrikken Dana Feed på havnen i Horsens. Da politiet efterfølgende kom frem til stede, var hverken bilerne eller deres ejere at se nogen steder.
Det oplyser Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.