Fra sofa til aktivt liv
Tre onsdage i sensommeren med input og træning med Tanja Kleist Konradsen
Dette er en enestående mulighed for at komme op af sofaen godt hjulpet på vej af Tanja, der i løbet af tre onsdage vil gøre os klogere på, hvordan vi skal gribe det an. Første onsdag den 26. august kl. 18.00 - ca. 19.30: Her startes der med 45 min. mundtligt oplæg, med mulighed for spørgsmål, “God start på et fysisk aktivt liv” derefter 45 min. træning. Anden onsdag den 23. september kl. 18.00 - ca. 19.30, er der 45 min. mundtligt oplæg, med mulighed for spørgsmål, “Variation i træningen og forebyggelse af skader”, derefter 45 min. træning. Tredje onsdag den 21. oktober kl. 18.00-19.30, med 45 min. mundtligt oplæg, men mulighed for spørgsmål, ”Bevar motivationen” derefter 45 min. træning. Billetter à 100 kr. + billetgebyr 20 kr. inkluderer alle tre arrangementer + en løbe T-shirt købes på billetlugen.dk eller på bibliotekerne i Hvidovre. Mødestedet er Spejderhytten i Vigerslevparken, Sydkærsvej 16, for enden af Greve Alle.