Fortsæt til indhold

Her er SønderjyskEs nye angiber

Som forudsagt her på siden for et par dage siden, skriver SønderjyskE kontrakt med Emmnauel Okwi fra Uganda

Arkiv
pra

Superligaklubben SønderjyskE opruster endnu en gang i angrebet med tilgangen af Emmanuel Arnold Okwi, som netop har bestået det obligatoriske lægetjek i Haderslev. Den 22årige angriber er en stor profil hos Simba SC i Tanzania og i hjemlandet Uganda, hvor han siden 2011 er noteret for 35 officielle landskampe og imponerende18 mål.
Cheftræner Jakob Michelsen har fra sin tid i Tanzania et indgående kendskab til den hurtige angriber, og det er bl.a. via hans netværk, at kontakten, ifølge sportschef Hans Jørgen Haysen, kom i stand:
"Vi har jagtet Emmanuel Okwi et stykke tid nu, og glæder os over, at det lykkedes at blive enige med ham og ikke mindst med hans tidligere klub, Simba SC, om overgangssummen. Han er et meget stort navn i Tanzania og Uganda, hvor han har markeret sig med spektakulære driblinger og mål. Han er kvik på fødderne, og er teknisk dygtig ligesom han også evner at lave ravage i og omkring straffesparksfeltet hos modstanderne med en stor skudstyrke," fortæller Hans Jørgen Haysen, og fortsætter:
"Vi får med Emmanuel Okwi flere, spændende strenge at spille på i angrebet, og han er bestemt en spiller, som vi forventer os rigtig meget af. Vi ser ham gerne på sigt udvikle sig til at blive én af profilerne i Alka Superligaen, om end vi også er helt på det rene med at han naturligvis både skal have tid til at vænne sig til europæisk fodbold og til at falde til i den lyseblå spillertrup," slutter Hans Jørgen Haysen.