Fortsæt til indhold

Fantastisk græstæppe tager imod mestrene

Et helt nyt græstæppe tager imod når SønderjyskE i aften udfordrer de danske mestre

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Når SønderjyskE i aften skal dyste imod de regerende mestre fra FC Midtjylland klokken 20.00, er man sikker på, at i hvert fald én ting på Sydbank Park har absolut verdensklasse - og det er græsbanen.
Sydbank Park har fået nyt græstæppe hen over sommeren, og det er ikke en hvilken som helst græstype. Det er den såkaldte RPR græs-sort. Det er en græssort, som kommer fra Holland, og med dette tæppe kommer Sydbank Park i familie med langt de fleste Premier Leauge stadions i England, ligesom også tennisanlægget i Wimbledon er belagt med dette græs.
Vurderingen fra de græskyndige omkring SønderjyskE er at det nye græs er lidt mere "stift" end det tidligere. Om få timer ved vi hvordan spillerne tager imod det.
Fra den sønderjyske trup er der meldinger om optimisme efter sejren i åbningskampen. FCM er naturligvis en stor mundfuld, men de lyseblå tror på sig selv.