Fortsæt til indhold

15-årig truet til at aflevere sin knallert

Arkiv
Arkiv

GREVE: Onsdag aften kl. 22.22 anmeldte faderen til en 15-årig dreng fra Ishøj, at sønnen under kørsel på knallerten kl. ca. 21.50 på Godsvej i Greve, var blevet standset af en bil.
En mand - person A - var steget ud og havde truet den 15-årige til at stå af sin sort PGO-knallert, hvorefter manden kørte væk på knallerten.
Bilen, hvori der var endnu en mand - person B - kørte væk i ukendt retning.
De to mænd blev beskrevet som A dansk af udseende, ca. 180 cm høj, karseklippet hår, iført hvid T-shirt.
Person B beskrives som østeuropæisk af udseende, ca. 165 cm høj, mørkt hår og fipskæg. De kørte i en sort bil.
Politiet undersøger nu sagen nærmere for at få identificeret A og B. Knallerten med nummerpladen AF3553 er blevet efterlyst af politiet som stjålet.
Lokalpolitiet i Karlslunde hører meget gerne fra personer, der har bemærket A og B samt deres sorte bil eller knallerten i området.
Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
pm