De vandt billet
Varde Open Air skydes i gang i morgen, fredag den 24. Juli og giver gode musikoplevelser både fredag og lørdag i Arnbjerg.
I den forbindelse har Lokalavisen Varde udloddet 2x1 billet, der giver adgang til hele området begge dage.
Flere hundrede har deltaget i konkurrencen, og de to heldige, der blev trukket i bunken af mails, breve og beskeder på Facebook er:
Morten Thomsen og Ema Skauminaite, der begge bor i Varde.
Vinderne er kontaktet direkte.
Lokalavisen Varde ønsker tillykke og god fornøjelse!
Stadig billetter til salg
Hvis du ikke var en af de heldige, så er der stadig billetter at købe.
"Salget er gået rigtig fint de seneste dage, men der er stadig billetter at få, hvis man ønsker at komme med til to festlige dage," oplyser Torben Lehmann, formand for Varde Open Air.
Billetter kan købes på www.vardebilletten.dk eller hos "Spiseriget" i Kræmmergade.