Fortsæt til indhold

Borgerne har taget godt imod genbrugspladsen på Bronzevej

Arkiv
Arkiv

Rigtig mange borgere har besøgt plads2 på genbrugspladsen Bronzevej siden
den åbnede i starten af juni måned. Det skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

"Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra brugerne af genbrugspladsen.
Brugerne oplever det som en rigtig god service, at man nu kan aflevere haveaffald, beton, jord, glas/flasker og papir på plads 2. Det giver også mere plads på den oprindelige genbrugsplads, så det er nemmere for borgerne at komme af med affaldet," fortæller projektleder Anita Hallgreen i pressemeddelelsen.


"Årsagen til succen er også, at det har været et rigtig godt tidspunkt, idet der er tradition for at klippe hæk i juni måned. En anden årsag er helt sikkert, at borgerne haft mulighed for at komme med deres affald uden for åbningstid, idet plads 2 har døgnåben," fortsætter projektleder Anita Hallgreen.

Borgerne får også nemmere ved at sortere deres affald med den nye app – affald Kolding.

"1.200 har allerede downloadet den, så vi kan kun opfordre de borgere, som ikke allerede har glæde af appén til at hente den. I appen har vi en sorteringsguide, som indeholder 1.100 affaldstyper - brug den, så du kan få hjælp til at sortere dit affald inden du besøger genbrugspladsen," opfordrer Tina Johansen fra Renovationsafdelingen.

Servicemedarbejder på genbrugspladsen Mette Reffstrup har en god oplevelse af det nye initiativ:

”Det er dejligt at vi har fået et godt alternativ til den pressede trafik, der til tider var på pladsen. Folk er glade og lettede for det gode tiltag, og det giver også et positivt pust til vores hverdag. Langt størstedelen er fantastisk gode til at læsse korrekt af på plads-2 og ikke smide ’alt det affald der ellers er på traileren. Det er selvfølgelig vores forhåbning, som medarbejdere på pladsen, at vi i fællesskab kan blive ved med at være så gode, da vi ikke kan holde øje med pladsen hele tiden," siger hun.